Er du klar til at alt går i sort?

Mand og kvinde i sorte jeans til black friday kampagne
Og hvad skal den overskrift så betyde? Det skal jeg nok fortælle dig i dette indlæg. Vi tyvstarter nemlig Black Friday rabatterne dagen inden!

Vi har brugt mange timer bag facaden på at forberede et af årets største shoppingdage, så alt er klar til at du kan shoppe løs. Black Friday er den eneste dag om året hvor vi kører med rabatter, og du kan godt begynde at glæde dig. Er de perfekte jeans noget du har jagtet længe, så er det altså nu du skal slå til. Der er intet nyt over vores jeans; du får den samme kvalitet, komfort og strækbarhed – bare til en lavere pris. Det kan man da ikke sige meget til!

Med vores ekstraordinære rabat kan du shoppe alle vores styles med 30% rabat. Om du er til vores klassiske skinny jeans i farven Ravens, de moderne, loose i Oceans eller de efterårsklare Thunders, så synes vi at du skal tage et kig på siden, når priserne dropper.

Hvornår er det Black Friday?

Fra torsdag den 28. november kl. 20:00 sætter vi gang i udsalget. Normalt holder man Black Friday dagen efter den amerikanske højtid Thanksgiving, som ligger om torsdagen.

Så der er Black Friday, Black Week og Black Days? Og hvad er Cyber Monday så? Lad mig forklare lidt om de forskellige, og hvad du kan forvente at finde hos os i Perfect Jeans.

  • Black Friday er som nævnt fredagen efter Thanksgiving, hvor de fleste butikker og e-commerce virksomheder går helt i sort. Og det gør vi også!
  • Black Week er en kampagne, som nogen kører i ugen op til. Vi har dog valgt at holde spændingen lidt, så du har tid til at finde dine favoritter inden det hele går løs.
  • Black Days er den periode, som kommer efter Black Friday. Vi holder black days frem til den 4. december, hvis du nu lige glemte noget i farten.
  • Cyber Monday beskriver de online tilbud man typisk kan finde mandagen efter Black Friday. Da vi kun har en webshop (og holder Black Days) så giver det ikke mening for os at gøre det store ud af denne dag, frem for de andre.

Hvorfor holder vi kun rabat én gang om året?

Vi værner meget om vores brand og produkter og tror på at give en fair pris for et kvalitetsprodukt hele året rundt. Derfor er Black Friday den eneste rabatkampagne vi har i løbet af året.

Men du tænker nok; “hvorfor så holde Black Friday udsalg?” Jo, det er fordi vi gerne vil give alle en mulighed for at prøve Perfect Jeans af, for første gang. Med en pris under normalen, har flere nemmere ved at være med på prisen og produktet. Vi vil gerne have at alle kan få chancen for at opleve komforten af vores jeans på egen krop, og den selvtillid det kan give, at være tilpas i sit eget tøj.

Skal du være lidt på forkant med julegaverne i år, så er black friday (og vores black days) en oplagt mulighed.

Vær klar til Black Friday

Her er vores tips til at være bedst muligt forberedt til Black Friday hos Perfect Jeans:

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev: Med beskeder direkte i din e-mail indbakke er du sikker på at du ikke misser noget information eller ikke får shoppet til tiden.
  • Tilmeld dig vores SMS beskeder: Tjekker du ikke din e-mail så ofte, så har du også muligheden for at få beskeder direkte på din telefon.
  • Kend din størrelse: Hop ind på vores størrelsesguide og vær sikker på at du ved hvilken størrelse, der er helt perfekt til dig.
  • Kend vores produkter: Gå på opdagelse i vores produktudvalg og find frem til de produkter du allerhelst vil have fingrene i – du ved aldrig, hvor hurtigt de kan forsvinde.


OBS. vi ombytter alle julegaver til og med den 14. januar 2025.