Vicevært / Husalf søges - Svendborg
Arbejdsplads: Perfect Jeans ApS, Abildvej 5A, 5700 Svendborg
Timer: Ca. 20 timer om ugen (aftales nærmere)
Start: Hurtigst muligt
Vi har travlt i vores lille biks og leder efter en rar, praktisk og handlekraftig sjæl, der kan få det hele til at spille hernede. Hos os er der altid noget der skal fikses, fyldes op, ryddes af eller sættes i gang, og det er her du kommer ind i billedet. Du bliver vores husalf der får hverdagen til at glide, så resten af holdet kan fokusere på det de er bedst til.
Dine opgaver:
• Gøre klar til frokost og rydde af bagefter
• Sørge for at der altid er kaffe på kanden 
• Sørge for at der er bind og andre fornødenheder på toiletterne
• Fylde op, rydde op og holde styr på de små ting der gør en stor forskel
• Let rengøring og vanding af planter
• Gøre klar til møder og tage imod gæster med et smil
• Indkøb af diverse ting 
• Små vedligeholdelsesopgaver og maling når der trænger
• Generel facility management på vores kontor på 1300 kvm, alt fra at skifte pærer til at få ting til at virke igen
• Gåture med Ellie, vores søde og lidt forkælede kontorhund 🐶
Om dig:
• Du bor i Svendborg eller omegn
• Du er hjælpsom, positiv og tager selv initiativ
• Du har øje for de små detaljer der gør kontoret rart at være i
• Du skal have kørekort og bil (du får kørepenge)
• Du trives med mange forskellige typer opgaver og kan godt lide når dagen går hurtigt
Vi tilbyder:
• Fleksible timer og en uformel arbejdsplads
• Et godt grin i ny og næ og søde kolleger
• En arbejdsdag hvor ingen dage er helt ens
• Muligheden for at være den der får det hele til at fungere
Lyder det som noget for dig Så send din ansøgning til apply@perfectjeans.com.
Vi glæder os til at høre fra dig! ☕🌿
 
     
   
      