OM OS

Hvordan skabte vi Perfect Jeans
Vores drøm

Vores drøm med Perfect Jeans har aldrig været at skabe ‘det perfekte par jeans’. Vi ville lave jeans til rigtige mennesker. Kroppe kommer ikke i fem faste størrelser, og derfor skal jeans heller ikke gøre det. Vores mål var at lave jeans, som var behagelige at have på hele dagen, og som rent faktisk passer.

Navnet Perfect Jeans handler ikke om, at vi tror, vi har fundet den perfekte løsning. For det perfekte findes ikke. Det handler om følelsen, når jeansene endelig sidder godt, når man ikke skal hive op i dem, når de ikke strammer, gnaver eller mister farven. Det handler om, når det bare fungerer. Derfor hedder vi Perfect Jeans.

To mænd med en stak blå denim jeans på en skammel
Hvordan det hele startede

Hele rejsen startede tilbage i 2014 da vi drev en anden virksomhed, med salg af katalogtøj, og nogle få varer, vi selv havde designet. Det blev hurtigt tydeligt, at vi ikke var alene. De samme varer fandtes flere steder, og det hele handlede mest om prisen. Det føltes ikke meningsfuldt. Vi savnede at lave noget, der faktisk gjorde en forskel. Det inspirerede os til at skabe et produkt hvor kvaliteten og designet var i fokus.

Vi kunne se at de varer der oftest kom retur var jeans. Det var tydeligt, at kunderne havde svært ved at finde jeans, der passede godt. Vi besluttede derfor at tage udfordringen op. Hvad nu hvis vi kunne lave jeans, der faktisk passede? Vi brugte den erfaring vi havde fået og gav os i kast med projektet.

De første par jeans

I 2017 begyndte udviklingen og hele designprocessen. Vores mål var at skabe et par jeans med høj komfort, som ville holde farven, var bløde, strækbare og som kunne passe enhver kropstype. Vi måtte starte helt fra bunden, men efter halvandet års intenst arbejde stod vi endelig med et resultat vi var stolte af; et par sorte skinny jeans til kvinder. I dag er vores Skinny Ravens stadig blandt vores bestsellere.

Mon ikke vi kunne benytte vores mangeårige erfaring fra tøj- og tekstilbranchen til at udvikle de perfekte jeans? Vores mission og vision var helt klar: vi ville skabe det perfekte par jeans til alle kvinder uanset kropstype.

Fra hjemmekontor til Taulov

Den 12. juni 2019 kunne vi endelig lancere Perfect Jeans. Ærligt talt havde vi aldrig turdet håbe på den modtagelse, vi fik, og det første parti blev revet væk. Vi valgte at geninvestere hver eneste krone i virksomheden, så vi kunne købe endnu flere jeans hjem. Dermed byggede vi virksomheden op uden en eneste ekstern investor. Og vi er ekstremt stolte af at vi stadig selv driver forretningen i dag.

Med tiden kom der for mange opgaver til, at vi selv kunne følge med, så derfor har vi et hold af dygtige medarbejdere, som hver dag er med til at drive virksomheden frem. Vi rykkede fra vores hjemmekontor til et lokale i vores hjemby, Svendborg, på 300 kvm. I 2022 måtte vi udvide med 1.000 kvm, og i 2024 løb vi tør for lagerplads igen. Derfor indgik vi et samarbejde med Mærsk om at rykke vores lager til Taulov. Nu har vi 40.000 kvadratmeter at boltre os på, og det har gjort det muligt at vokse og tænke endnu større. Det betyder også at vi nu har fået alle 1.300 kvm til kontor, og at vi stadig har base i Svendborg.

Hvor vi er i dag

Siden lanceringen i 2019 har vi udvidet sortimentet med flere pasformer, farver, produkttyper og endda produkter til mænd. Det betyder at vi nu har mere end 200 forskellige produkter, fordelt over begge køn. Vi sender i dag til 48 lande rundt om i verden.

Det er vildt at vores lille biks er nået her til. For os er Perfect Jeans mere end bare jeans. Der er intet større for os, end at kunne få lov til at løse reelle problemer for reelle mennesker. Derfor bliver vi også rørte, når vores kunder skriver, at de for første gang har fundet et par jeans, de føler sig godt tilpas i. Vi har hjulpet personer med stomiposer, med Downs syndrom, nogle der er 150 centimeter høje og andre der er over 2 meter, med at finde de helt rigtige jeans. Mange af dem har ledt efter et par gode jeans i årevis uden held, men det lykkedes endelig. Det er dét, der gør det hele værd.

Vi mener helt oprigtigt, at det er jeansene, der skal passe til mennesket – og ikke omvendt.

Signe og Emil

Ejere af Perfect Jeans

Vil du vide mere?

Vores histoire

Læs mere her

Vores filosofi

Læs mere her

Vores tiltag

Læs mere her