VORES HISTORIE
2017 – En idé opstår
Det hele startede med en tanke: Tænk hvis vi kunne lave vores helt eget produkt – et produkt som vi kunne stå 100% inde for. Vi havde tidligere drevet en webshop med katalogtøj og var begyndt at se et klart mønster. Der var én ting, der gik igen, at jeans ofte blev returneret. Enten var der noget galt med pasformen, restriktive materialer ellers var det at standardstørrelser ikke er lavet til ‘rigtige mennesker'.
Det måtte vi da kunne finde en løsning på! Og dét blev starten på Perfect Jeans. Her blev vores drøm at skabe et par jeans, der kunne rumme forskelligheder, var komfortable, holdbare og samtidig behagelige at have på hele dagen. Og vigtigst af alt, at der var en størrelse og længde til alle. Vi ville skabe noget, der føltes perfekt for den enkelte.




2018 – Vi starter fra bunden
Det lød enkelt, men det var det ikke. Vi fandt hurtigt ud af at vi ikke bare kunne bruge standardiserede metervarer, for de levede ikke op til de krav vi havde. Næste problem opstod, da vi testede pasforme ud fra traditionelle standarder, hvilket heller ikke gav det ønskede resultat. Vi måtte skabe noget nyt – helt fra bunden.
Vi begyndte udviklingen af vores egne metervarer, hvor vi kunne justere strækbarheden, holdbarheden og blødheden. Det var også vigtigt at finde den rigtige type indfarvning, så de sorte jeans faktisk forbliver sorte. Dertil måtte vi designe nye pasformer, som var baseret på rigtige kroppe og ikke statistikker.
Det blev et år med fejl, frustrationer, forbedringer og store fremskridt. Men vi ville ikke gå på kompromis.
2019 – Lancering!
Endelig! Efter halvandet års hårdt arbejde stod vi med et par jeans, som vi virkelig var stolte af; vores Skinny Ravens. De holdt den sorte farve, var strækbare, bløde og en pasform til alle de former mennesker kommer i.
Vi trykkede på knappen og kunne den 12. juni 2019 lancere Perfect Jeans. Responsen var over al forventning og det første parti blev revet væk. Vi geninvesterede hver eneste krone og byggede virksomheden op uden investorer.
Det var starten på vores rejse.




2020 – En ny klassiker!
Vores sorte skinny jeans havde fået godt fat i markedet, men vi drømte om at udvide vores sortiment. Vi startede arbejdet med vores tre blå farver: Skies, Geraniums og Royals.
Selvom vi nu havde opskriften på Perfect Jeans, så var den blå farve svær at få helt rigtigt. Men efter mange test og justeringer ramte vi det, vi søgte.
2021 – For varmt til jeans
I sommeren 2021 blev det lidt for varmt til at have jeans på. Men det var også den oplagte mulighed for at introducere vores nye Perfect Shorts og Perfect Capris, samme pasform, materialer og komfort. Sortimentet voksede, og vi kunne mærke, at vi for alvor var på vej i den rigtige retning.




2022 – Hvad med mændene?
Med vores vision om at skabe jeans til forskellige mennesker, mente vi ikke kun forskellige kvinder, men også forskellige mænd. Derfor var vi også meget tilfredse, da vi endelig kunne præsentere vores Perfect Jeans til mænd i en Slim og Regular model. Samme komfort, kvalitet og farver som til kvinderne – alle skulle have samme mulighed for at finde de perfekte jeans for dem.
2023 – Nye pasformer og farver!
Vi udvidede vores shorts og capris sortiment med vores Regular pasform samtidig med at vi også kunne præsentere dem i nye farver. Og farver, ja dem kom der mange af i 2023. Friske og sommerlige farver til de varme dage og nye dybe farver til efteråret. Især den hvide farve krævede meget udvikling, men resultatet blev lette og sommerlige jeans, der ikke var gennemsigtige.




2024 – Denim på en ny måde!
Vi havde længe haft et stort ønske om at få lavet et par Perfect Jeans i denim. Ikke bare en almindelig denim, men et par denim jeans, der var lige så komfortable og strækbare som vores originale jeans. Efter utallige stofprøver kunne vi den 12. maj 2024 lancere vores nytænkte version af den klassiske denim jeans. Responsen var overvældende og i dag er vores blå denim jeans blandt vores mest solgte produkter.
2025 – Flere farver og nye muligheder
Vi arbejder hele tiden på nye produkter, og i 2025 har vi introduceret endnu flere produkter, farver og styles. Du kan blandt andet finde to grå denim nuancer, eller lyse dagen op med vores fire pastelfarver, som nu er en fast del af sortimentet. Det kan også være at et par capris i en ny pasform er mere dig, eller måske endda et par lyse jeans til mænd. Vi er stolte af alle de produkter vi har introduceret og er så glade for jeres positive modtagelse.

